Imari ware

Imari-porcelæn, overglasureret emalje i rød, blå og guld med indviklede motiver. Produceret i Arita og eksporteret bredt i Edo-perioden, værdsat for sin livlige dekoration og raffinerede håndværk.

Imari-porcelæn er en type japansk porcelæn, der traditionelt produceres i byen Arita, i det nuværende Saga-præfektur, på øen Kyushu. Trods sit navn fremstilles Imari-porcelæn ikke i selve Imari. Porcelænet blev eksporteret fra den nærliggende havn Imari, deraf navnet, det blev kendt under i Vesten. Porcelænet er især kendt for sin livlige overglasurerede emaljedekoration og sin historiske betydning i den globale handel i Edo-perioden.

Historie

Porcelænsproduktionen i Arita-regionen begyndte i begyndelsen af ​​det 17. århundrede efter opdagelsen af ​​kaolin, en nøgleingrediens i porcelæn, i området. Dette markerede fødslen af ​​Japans porcelænsindustri. Teknikkerne blev oprindeligt påvirket af koreanske keramikere, der blev bragt til Japan under Imjin-krigen. Porcelænet blev først fremstillet i stilarter påvirket af kinesisk blå-hvid porcelæn, men udviklede hurtigt sin egen karakteristiske æstetik.

I 1640'erne, da eksporten af ​​kinesisk porcelæn faldt på grund af politisk ustabilitet i Kina, trådte japanske producenter til for at imødekomme efterspørgslen, især i Europa. Denne tidlige eksport kaldes i dag for "tidlig Imari".

Karakteristika

Imari-porcelæn er kendetegnet ved følgende træk:

• Brug af rige farver, især koboltblå underglasur kombineret med rød, guld, grøn og undertiden sort overglasur-emalje.
• Indviklede og symmetriske designs, ofte inklusive blomstermotiver, fugle, drager og lykkebringende symboler.
• Højglansfinish og delikat porcelænskrop.
• Dekoration dækker ofte hele overfladen og efterlader kun lidt tom plads - et kendetegn for den såkaldte "Kinrande"-stil (guldbrokadestil).

Eksport og global indflydelse

I slutningen af ​​det 17. århundrede var Imari-varer blevet en luksusvare i Europa. Det blev samlet af kongelige og aristokrater og imiteret af europæiske porcelænsproducenter som Meissen i Tyskland og Chantilly i Frankrig. Hollandske købmænd spillede en nøglerolle i at introducere Imari-varer på de europæiske markeder gennem det hollandske østindiske kompagni.

Stilarter og typer

Flere understilarter af Imari-varer udviklede sig over tid. To hovedkategorier er:

• Ko-Imari (Gammel Imari): Den oprindelige eksport fra det 17. århundrede, der var karakteriseret ved dynamiske designs og kraftig brug af rødt og guld.
• Nabeshima ware: En raffineret udløber lavet til eksklusiv brug af Nabeshima-klanen. Den har mere tilbageholdende og elegante designs, ofte med tomme rum efterladt med vilje.

Tilbagegang og genoplivning

Produktion og eksport af Imari-varer faldt i det 18. århundrede, da den kinesiske porcelænsproduktion blev genoptaget, og europæiske porcelænsfabrikker udviklede sig. Stilen forblev dog indflydelsesrig på de japanske hjemmemarkeder.

I det 19. århundrede oplevede Imari-varer en genoplivning på grund af den voksende vestlige interesse under Meiji-æraen. Japanske keramikere begyndte at udstille på internationale udstillinger, hvilket fornyede den globale påskønnelse af deres håndværk.

Moderne Imari-varer

Moderne kunsthåndværkere i Arita- og Imari-regionerne fortsætter med at producere porcelæn i traditionelle stilarter såvel som i innovative, moderne former. Disse værker opretholder de høje kvalitetsstandarder og den kunstneriske udfoldelse, der har defineret Imari-varer i århundreder. Arven fra Imari-varer lever også videre i museer og private samlinger verden over.

Konklusion

Imari-varer eksemplificerer fusionen af ​​indfødt japansk æstetik med udenlandsk indflydelse og efterspørgsel. Dens historiske betydning, indviklede skønhed og vedvarende håndværk gør det til en af ​​Japans mest værdsatte porcelænstraditioner.