Ko-Imari

Ko-Imari-varer, det tidligste Imari-porcelæn, er kendt for sin livlige overglasurdekoration i rødt, blåt og guld på en ren hvid krop. Produceret i Arita og eksporteret gennem havnen i Imari, blev disse keramikvarer højt værdsat i Europa og beundret for deres overdådige mønstre og strålende farver.

Ko-Imari (bogstaveligt talt Gammel Imari) refererer til den tidligste og mest ikoniske stil inden for japansk Imari-varer, der primært blev produceret i det 17. århundrede. Disse porcelæner blev lavet i byen Arita og eksporteret fra den nærliggende havn Imari, som gav varerne sit navn. Ko-Imari er især bemærkelsesværdigt for sin dynamiske dekorative stil og historiske betydning i den tidlige globale porcelænshandel.

Historisk baggrund

Ko-Imari-varer opstod i den tidlige Edo-periode, omkring 1640'erne, efter opdagelsen af ​​porcelænsler i Arita-regionen. Lokale japanske keramikere, der oprindeligt var påvirket af kinesisk blå-hvid porcelæn, begyndte at udvikle deres egen stilistiske identitet. Efterhånden som Kinas porcelænseksport faldt på grund af Ming-dynastiets fald, begyndte japansk porcelæn at udfylde hullet på de internationale markeder, især gennem handel med det hollandske østindiske kompagni.

Nøglefunktioner

Ko-Imaris karakteristiske kvaliteter inkluderer:

• Dristige og farverige designs, der typisk kombinerer koboltblå underglasur med overglasur-emaljer i rød, grøn og guld.
• Tæt og symmetrisk dekoration, der dækker næsten hele overfladen, ofte beskrevet som rigt udsmykket eller endda overdådig.
• Motiver som krysantemum, pæoner, fønikser, drager og stiliserede bølger eller skyer.
• Tyk porcelænskrop sammenlignet med senere, mere raffinerede stykker.

Ko-Imari-varer var ikke udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Mange stykker blev skræddersyet til europæisk smag, hvilket omfattede store tallerkener, vaser og pynt til udstilling.

Eksport og europæisk modtagelse

Ko-Imari-porcelæn blev eksporteret i store mængder i løbet af det 17. og begyndelsen af ​​det 18. århundrede. Det blev en moderigtig luksusvare blandt europæiske eliter. I paladser og aristokratiske hjem over hele Europa prydede Ko-Imari-porcelæn kaminhylder, skabe og borde. Europæiske porcelænsproducenter, især i Meissen og Chantilly, begyndte at producere deres egne versioner inspireret af Ko-Imari-design.

Udvikling og overgang

I begyndelsen af ​​det 18. århundrede begyndte stilen inden for Imari-porcelæn at udvikle sig. Japanske keramikere udviklede mere raffinerede teknikker, og nye stilarter som Nabeshima-porcelæn opstod med fokus på elegance og tilbageholdenhed. Udtrykket Ko-Imari bruges nu til specifikt at skelne disse tidlige eksporterede værker fra senere indenlandske eller genoplivningsstykker.

Arv

Ko-Imari er fortsat højt værdsat af samlere og museer verden over. Det betragtes som et symbol på Japans tidlige bidrag til global keramik og et mesterværk af Edo-periodens håndværk. Ko-Imaris livlige design og tekniske præstationer fortsætter med at inspirere både traditionelle og moderne japanske keramikere.

Forhold til Imari-varer

Selvom alt Ko-Imari-varer er en del af den bredere kategori af Imari-varer, betragtes ikke alt Imari-varer som Ko-Imari. Sondringen ligger primært i alder, stil og formål. Ko-Imari refererer specifikt til den tidligste periode, der er karakteriseret ved dens dynamiske energi, eksportorientering og rigt dekorerede overflader.