Kuro Satsuma

Kuro Satsuma, Japan, sen Edo til Meiji-periode. Denne fint fremstillede keramiske skål har en mørk, skinnende glasur med fine krakeleringsmønstre, fremhævet af håndmalet guld og polykrome motiver. Den eksemplificerer elegansen og raffinementet af traditionel Satsuma-keramik og afspejler japanske keramikeres kunstfærdigheder og omhyggelige håndværk.

Kuro Satsuma (黒薩摩) er en type traditionel japansk keramik, der stammer fra Satsuma-domænet. Kuro Satsuma-keramik, der er kendt for sin dybe sorte glasur og rustikke elegance, repræsenterer en af ​​de to hovedstilarter inden for Satsuma-keramik (薩摩焼, Satsuma-yaki), den anden er Shiro Satsuma (hvid Satsuma). Den har historisk set været forbundet med hverdagsbrug, især blandt samurai og almindelige mennesker.

Historie

Oprindelse

Kuro Satsuma stammer fra slutningen af ​​det 16. til begyndelsen af ​​det 17. århundrede, i Azuchi-Momoyama-perioden og den tidlige Edo-periode, efter de japanske invasioner af Korea (1592-1598). I denne periode blev keramikere fra Korea bragt til Japan af Shimazu Yoshihiro, den feudale herre over Satsuma, og de bosatte sig i forskellige ovnlandsbyer i hele regionen.

Disse koreanske håndværkere introducerede avancerede teknikker inden for keramikproduktion, som lagde grundlaget for både den hvide og sorte stil af Satsuma-varer.

Udvikling

Mens Shiro Satsuma blev kendt for sin elfenbensfarvede glasur og fine overglasur-emaljedekoration beregnet til eliten og eksport, forblev Kuro Satsuma forankret i lokale, utilitaristiske traditioner. Det udviklede sig primært som et praktisk varetægt til brug i lokalbefolkningens dagligdag, især til teskåle, sake-flasker og opbevaringskrukker.

Karakteristika

Materialer

• Ler: Jernrig, lokal ler fra Kagoshima og omkringliggende områder
• Glasur: En glasur med højt jernindhold, der skaber en dyb, blank sort finish
• Brænding: Typisk brændt i klatreovne (noborigama) ved høje temperaturer

Udseende

• Farve: Mørk sort glasur, ofte med brune, rødlige eller lilla undertoner
• Tekstur: Ru og jordagtig på grund af jernindholdet og traditionelle formningsmetoder
• Dekoration: Typisk minimal, selvom nogle stykker har enkle indskårne mønstre eller naturlig askeglasur

Anvendelse

Kuro Satsuma-servise blev traditionelt brugt til:

• Hverdagsspisekar såsom skåle og tallerkener
• Tebestik, især i rustikke teceremonier
• Sake-flasker (tokkuri) og kopper (guinomi)
• Opbevaringskrukker til mad og væsker

Det legemliggør wabi-sabis æstetik og understreger enkelhed, ufuldkommenhed og forbindelse med naturen.

Ovne og produktionscentre

Bemærkelsesværdige produktionsområder for Kuro Satsuma inkluderer:

• Ryumonji Kiln (龍門司窯) – En af de ældste og mest berømte ovne, der producerer Kuro Satsuma
• Naeshirogawa Kiln – Kendt for både sorte og hvide Satsuma-stilarter
• Tateno Kiln – Bidrog til udviklingen af ​​tidlige stilarter

Disse ovne fungerede ofte i små landdistrikter og videregav deres teknikker gennem generationer.

Kulturel betydning

Kuro Satsuma har kulturel værdi som en form for mingei (folkehåndværk) (民芸, mingei) i Japan. Den er blevet anerkendt for sin:

• Historiske kontinuitet fra Edo-perioden til i dag
• Rolle i Kagoshimas regionale identitet
• Integration i japansk tekultur

I dag værdsættes den af ​​samlere, teudøvere og dem, der er interesserede i Japans regionale keramiktraditioner.

Moderne genoplivning og bevaring

Der er i de seneste årtier gjort en indsats for at genoplive Kuro Satsuma:

• Lokale håndværkere fortsætter med at producere den ved hjælp af traditionelle metoder
• Kunsthåndværksbevaringsforeninger og museer i Kagoshima fremmer dens arv
• Workshops og udstillinger hjælper med at uddanne offentligheden og opmuntre yngre generationer til at lære håndværket

Se også

• Shiro Satsuma
• Satsuma ware
• Japansk keramik og porcelæn
• Mingei-bevægelsen
• Kagoshima-præfekturet

Referencer

• Kato, Tokuro. Traditionerne inden for japansk keramik. Tokyo: Kodansha International, 1980.
• Japan Folk Crafts Museum. Katalog over regional keramik. Tokyo, 1998.
• Kagoshima Præfekturets Regering. Satsumas kulturelle egenskaber, officiel publikation.